Andy Warhol

I 1960 etablerede Andy Warhol sig som billedkunstner og påbegyndte en serie malerier baseret på avisreklamer og tegneserier, som regnes blandt de tidligste eksempler på amerikansk popkunst. De første var udført i en delvis ekspressiv stil, som imidlertid hurtigt afløstes af et køligt og distancerende udtryk, renset for enhver form for personligt fingeraftryk.

Fra 1962 arbejdede han med serier af malerier inden for især fire motivkredse: ulykker, baseret på pressefotos af bl.a. trafikuheld, hverdagsforbrugsvarer som Campbells suppedåser og Coca Cola-flasker, blomster og endelig ikonagtige portrætter af populærkulturens superstjerner, fx Marilyn Monroe og Elvis Presley.

Warhols foretrukne teknik var silketryk; vha. disse kunne assistenter i hans atelier, kaldet The Factory, overføre fotografiske billeder på ofte monokromt malede lærreder et ubegrænset antal gange.

Fra 1963 blev Andy Warhol i stigende grad optaget af filmmediet; blandt de tidlige film hører Empire (1964), en bevidst kedsommelig, otte timer lang optagelse af The Empire State Building. The Chelsea Girls (1966) regnes for hovedværket blandt hans undergrundsfilm. I 1966 iscenesatte han også multimedieperformances, hvor lys- og filmprojektioner kombineredes med levende musik fra rockgruppen Velvet Underground.

I 1968 blev Warhol skudt af den radikale feminist Valerie Solanas (1936-88), hvilket gav ham varige mén, men øgede hans kultstatus både i og uden for kunstverdenen.I 1970'erne udførte han primært bestillingsportrætter. Blandt de mest nyskabende værker i hans sene produktion hører Oxidation Paintings (1978), hvor han med sin urin oxiderede mønstre på lærreder behandlet med kobberpigment.

Andy Warhol ændrede synet på forholdet mellem kunsten og samfundet med sin åbenlyse fascination af penge og stjernestatus, og hans selviscenesættelse blev en uadskillelig del af hans samlede værk.

• popkunst
• USA – billedkunst
• The Velvet Underground