Edward Hopper

Edward Hopper blev født i Upper Nyack, New York. Hans far var forretningsmand, familien var baptister og tilhørte middelklassen. Hopper interesserede sig tidligt for kunst, hvilket hans forældre bifaldt. Hopper gik på the New York School of Art fra 1900 til 1906, hvor han blev undervist af William Merritt Chase (1849-1916), Kenneth Hayes Miller (1876-1952) og Robert Henri (1865-1929). Henri fik varig betydning, da det var via ham, at Hopper fik øjnene op for, at dagligdagens USA rummede uanede emner og motivkredse. Henri var medstifter af den løst sammensatte kunstnergruppe The Ashcan School (askebæger-skolen), der i realistisk stil opponerede mod det traditionelle, borgerlige maleri og især var kendt for skildringer fra New Yorks underklasse.

I 1910’erne deltog Hopper i en del gruppeudstillinger, deriblandt den kendte Armory Show i 1913, hvor han udstillede maleriet Sailing, som blev solgt for $250 til forretningsmanden Thomas F. Vietor (1871-1933). Sailing var malet ovenpå et selvportræt.

Gennembruddet lod vente på sig, men Hopper havde sideløbende med malerierne siden 1905 gjort sig i grafiske tryk og illustrationer for magasiner og reklamebureauer. Illustrationerne blev skabt af økonomiske årsager og var noget, han kom til at hade.

På dette tidspunkt, først i 1910’erne, flyttede Hopper til Greenwich Village i New York, hvor han vedblev at bo og have atelier resten af livet.

I 1930 blev maleriet House by the Railroad fra 1925 solgt til det nyåbnede Museum of Modern Art. House by the Railroad viser den modne Hopper, der op gennem 1920’erne både i grafiske værker og maleri havde fundet sin stil.

Stilistisk anså Hopper sig selv som ”en blanding af mange racer” og ikke tilhørende nogen kunstretning. Han anses dog generelt for at være eksponent for den amerikanske realisme, der som stil er kendetegnet ved scener fra det dagligdags Amerika, med almindelige mennesker i almindelige omgivelser.

Den gængse amerikanske realisme overlapper ofte med socialrealismen, idet en social stillingtagen er latent hos mange kunstnere. En sådan stillingtagen finder man ikke hos Hopper. Han var både politisk og menneskeligt konservativ og var således lidet idealistisk. Han udtrykte sin kunstneriske filosofi i et skrift kaldet Statement trykt i tidsskriftet Journal i 1953. Heri hedder det bl.a. at:

”Stor kunst er det ydre udtryk for et indre liv i kunstneren, og dette indre liv vil resultere i hans personlige vision af verden … En af svaghederne ved meget af det abstrakt maleri er forsøget på at erstatte en fantasifuld opfattelse med det menneskelige intellekts opfindelser.”

Hopper tager her afstand fra 1950’ernes abstrakte ekspressionisme, fx Jackson Pollocks drip painting-metode, som ofte tog udgangspunkt i klassiske myter.

Selvom Hopper hævdede, at han ikke bevidst indarbejdede psykologiske aspekter i sine værker, var han alligevel optaget af Freuds tanker om underbevidstheden. I 1939 skrev han:

"Så megen af al kunst er udtryk for det underbevidste, at det forekommer mig, at de vigtigste kvaliteter fremhæves ubevidst, og at det bevidst intellektuelle ikke har betydning."

Hopper mente ikke, at det underbevidste i mennesket skulle knyttes til udenforstående kilder.

De første mange år før gennembruddet var Hopper overset, og det var hans held, at han tilfældigt traf sin kommende hustru Josephine Nivison på en ferie i Gloucester i Massachusetts. Hun var en meget mere udadvendt personlighed end den noget introverte Hopper, og med hendes hjælp blev seks akvareller fra ferien optaget på en udstilling på The Brooklyn Museum i 1923. Én af akvarellerne, The Mansard Roof, blev en del af museets samlinger. Anmelderne var generelt begejstrede for udstillingen, og året efter blev alle værker på en soloudstilling solgt. Efterhånden blev også værkerne i olie solgt.

Hoppers værker og stemningen i dem, har uden tvivl talt til tidsånden under depressionen. Kendetegnende er det da også, at han klarede sig igennem den økonomiske krise bedre end sine kolleger, og de store museer som Museum of Modern Art betalte tusinder af dollars for hans værker. Det var også Museum of Modern Art, der afholdt den første store retrospektive udstilling i 1933.

Hopper havde fundet sin stil, og fortsatte med den op gennem de yderst produktive 1930’ere og 40’ere. Sygdom gjorde ham mindre produktiv i 1950’erne og 1960’erne, og han døde den 15. maj 1967. Hustruen Josephine Hopper døde ti måneder senere, men havde forinden doneret ægteparrets enorme kunstsamling til Whitney Museum of American Art.

Hopper påvirker kunstnere den dag i dag. Hans tolkninger af det dagligdags Amerika har påvirket, og påvirker fortsat, kunstnere i alle genrer. Hopper havde ingen elever, men hans betydning for amerikansk maleri er stor.

I 1980 viste Whitney Museum of American Art den store udstilling Edward Hopper: The Art and the Artist. Udstillingen kom senere til Europa, og gjorde således Hopper til en kendt kunstner også udenfor Amerika.

Den største samling af Hopper findes i dag på Whitney Museum of American Art, hvilket skyldes den testamentariske gave fra hustruen. Museum of Modern Art og Metropolitan Museum of Art, begge i New York, har tillige omfattende samlinger og flere hovedværker af Hopper. Art Institute of Chicago huser hans bedst kendte værk Nighthawks (1942), som blev indkøbt samme år, det blev malet.

Der findes ikke værker af Hopper på danske museer, men i 1992 viste Louisiana en stor udstilling af ham.

• amerikansk billedkunst 1913-2016
• nyrealisme