FN's Sikkerhedsråd

FN's Sikkerhedsråd er et hovedorgan under FN. Sikkerhedsrådet har til opgave at sikre international fred og sikkerhed. Rådet er det eneste organ i FN, der kan tage beslutninger, som er bindende for alle medlemslande.

Faktaboks

Også kendt som: Sikkerhedsrådet, UN Security Council

Sikkerhedsrådet mødes flere gange om ugen i New York. Til møderne diskuteres udviklingen af eksisterende og mulige konflikter, bl.a. med input fra eksperter og NGO'er. Vurderer et medlem af Sikkerhedsrådet, at der bør handles, kan det selv eller sammen med andre lande fremsætte resolutionsforslag til afstemning. Dette kan være for at indlede forhandlinger mellem stridende parter, opfordre til våbenhvile, iværksætte økonomiske sanktioner, udsende FN-styrker for at forhindre og foregribe uroligheder eller opfordre til mere omfattende sanktioner som våbenembargo eller flyveforbudszoner.

Sikkerhedsrådets medlemmer

Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer, Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland, samt ti medlemmer, der vælges for en toårig periode af FN's generalforsamling. De fem permanente medlemmer har alle mulighed for at blokere vedtagelsen af resolutioner ved at stemme nej. Dette kaldes vetoretten, selv om ordet veto ikke optræder i FN-charteret.

Udvælgelsen af de to-årige medlemmer

Udvælgelsen af de ti valgte medlemmer sker i henhold til en norm fra FN pagtens artikel 23 (1) om ligeværdig geografisk distribution for at sikre, at verdens forskellige regioner er repræsenteret i Rådet. Denne norm blev formaliseret i 1965, og følgende mønster er målet for de ti valgte medlemmmers geografiske repræsentation: fem fra Afrika/Asien, en fra Østeuropa, to fra Latinamerika, og to fra Vesteuropæiske og andre stater.

Det er FN's Generalforsamling, der skal stemme om og dermed godkende de nye medlemmer til Rådet. Globalt er der oftest ikke kampvalg om de regionale geografiske gruppers sæder, men I den Vesteuropæiske gruppe er der oftere kampvalg end fredsvalg. De lande der stiller op skal derfor for det meste blot opnå en ja-stemme fra 2/3 af de lande, der deltager i afstemningen, hvilket som udgangspunkt betyder 129 positive stemmer ud af FN medlemskabets 193. FN's medlemslande skal altså stemme ja eller nej til hver enkelt kandidat, og i tilfælde af kampvalg indsættes det land med flest ja-stemmer.

Vetoretten igennem tiden

Vetoretten er igennem tiden især blevet benyttet af USA og USSR/Rusland. USA har per januar 2025 blokeret for resolutioner i 107 tilfælde og USSR/Rusland i 133 tilfælde. Storbritannien har stemt nej 61 gange, Frankrig 22, og Kina 16.

Når der nedlægges et veto mod en resolution, er det oftest enten Rusland eller USA, der gør det alene. Kigger man på brugen af vetoretten, er Rådet tydeligt delt op i en øst-akse (Kina/Rusland) og en vest-akse (Frankrig, Storbritannien, USA). En resolution er aldrig blevet blokeret ved, at lande fra hver af disse akser i forening har stemt nej. Derimod har Storbritannien/USA gjort det 12 gange, Frankrig/USA otte, Frankrig/Storbritannien fem, Frankrig/Storbritannien/USA tre, og USSR/Rusland/Kina seks. Frankrig og Storbritannien har dog ikke gjort brug af deres vetoret siden 1989.

Vetorettens rolle i konflikter

Vetoretten har dog spillet en væsentlig rolle i mange og forskellige konflikter. I Rådets første 15 år blokerede USSR for FN-medlemskab til en del lande. Disse lande er dog sidenhen blevet medlemmer. Både Frankrig, Storbritannien og (i nyere tid især) USA har blokeret for resolutioner vedrørende Israel/Palæstina. Især Rusland, men også Kina har blokeret for resolutioner vedrørende borgerkrigen i Syrien. Rusland har også brugt sin ret til at blokere for resolutioner vedrørende krigen i Ukraine.

Udover at Sikkerhedsrådet altid har fungeret som et dialogforum, så viser de nævnte eksempler med brugen af veto, at rådet ofte ikke er stand til at handle, når det drejer sim om konflikter, hvor Kina, Rusland eller USA har geopolitiske interesser på spil. Men i forhold til andre konflikter har rådet vist sig mere effektivt. 1990'erne er især kendt som en periode, hvor samarbejde i Rådet var velfungerende. Per Januar 2025 opretholder Rådet fjorten aktive såkaldte sanktionsregimer indeholdende rejseforbud, fastfrysning af midler eller våbenembargo.

Danmark i Sikkerhedsrådet

Indtil videre har Danmark sikret sig et sæde som valgt medlem fem gange, nemlig i følgende perioder:

1953-1954
1967-1968
1985-1986
2005-2006
2025-2026

Når Danmark er medlem, har fokus traditionelt været at agere bindeled mellem stormagterne. Men alle lande kan under deres medlemskab også få politisk indflydelse. Især Danmarks medlemskab i 2005-2006 er et godt eksempel herpå. Dengang vedtog FN Responsibility to Protect-doktrinen, en proces, som Danmark spillede en meget aktiv rolle i. Derudover var Danmark med til at forme fredsmissioner i hhv. Darfur og Libanon i 2006.

De valgte pladser i Sikkerhedsrådet er prestigefulde at besidde. At sidde med ved bordet, med de fjorten andre i både offentlige og lukkede konsultationer giver indblik og taleret i processer vedrørende international og geopolitik på højeste niveau. For en småstat som Danmark kan den slags ikke opnås i samme frekvens eller omfang, når Danmark ikke er medlem af Rådet.

Forhandlinger om reform af Sikkerhedsrådet

Der foregår løbende forhandlinger om reform af Sikkerhedsrådet i FN med henblik på at udvide medlemskredsen og ændre på vetoretten. I takt med FN's øgede medlemsantal er kravene til sådanne reformer konstante og tiltagende. Forhandlingerne om reform har dog ikke båret frugt siden 1965, hvor medlemsstrukturen blev ændret fra fem permanente og seks valgte medlemmer til fem permanente og ti valgte medlemmer.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for FN's sikkerhedspolitik

Bjarke Zinck Winther

Lektor, Aalborg Universitet