Homestead Act

Homestead-certifikat udstedt til Daniel Freeman i Beatrice, Nebraska, den 20. januar 1868. Hermed bliver Freeman ejer af 160 acres jord. Han var en af de første, der gennem loven Homestead Act opnåede ret til egen jord.

Homestead Act

Af Ukendt.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Gennem Homestead Act fik de fire Chrisman-søstre i årene 1887 til 1892 hver 160 acres land. Her ses, fra venstre til højre, søstrene Harriet, Elizabeth, Lucie og Ruth.

Søstrene Chrisman

Af Solomon Butcher.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Homestead Act er en amerikansk lov om erhvervelse af landbrugsjord. Loven blev vedtaget i 1862 under Den Amerikanske Borgerkrig. Med Homestead Act fik selvejende farmere adgang til billig landbrugsjord.

Faktaboks

Etymologi: Første led, homestead, betyder 'mindre landejendom', andet led, act, betyder 'lov'.

I alt blev 10% af USA's territorium solgt som billig landsbrugsjord under loven. Mellem 1863 og 1904 blev der etableret mere end 700,000 nye farme som følge af Homestead Act.

Loven blev først annulleret i 1976 (med undtagelse af delstaten Alaska). Det sidste stykke jord givet under Homestead Act var netop i Alaska i 1988.

Historisk baggrund

Siden USA's grundlæggelse havde landbrug eksisteret som et politisk ideal; man mente, at dette arbejde gjorde indbyggere selvstændige og særligt egnede til at deltage i demokratiet. Derfor havde USA's regering flere gange i historien tilbudt gratis eller meget billig landbrugsjord til farmere, men Homestead Act fra 1862 tilbød jord i hidtil uset omfang. Lovforslaget blev oprindeligt vedtaget i Kongressen i 1860, men den sydstatsvenlige præsident James Buchanan nedlagde veto.

Mange sydstatsfolk frygtede, at slaverimodstandere ville få fordel af loven. I 1862 underskrev den nye præsident, Abraham Lincoln, loven.

Homestead Act: Lovens vilkår

Loven sikrede farmere 160 acres (= 64,7 hektar) uopdyrket jord, og hvis jorden blev dyrket, kunne farmeren efterfølgende købe jorden billigt efter fem eller seks måneder til en højere pris. Soldater, der havde kæmpet i Unionshæren under Den Amerikanske Borgerkrig, kunne trække deres soldatertid fra bopælspligten.

Historisk ved denne lov var, at alle over 21 år som var statsborgere (eller havde søgt om det) havde ret til jord. Altså kunne kvinder og afroamerikanere søge på lige fod med alle andre.

Historisk betydning

Da loven blev vedtaget under Borgerkrigen, håbede mange politikere, at mange veteraner ville flytte vestpå og etablere succesfulde landbrug. Det skulle skabe en stæk demokratisk kultur efter krigens trauma. I alt blev 10% af USA's territorium solgt som billig landsbrugsjord under Homestead Act. En stor del af landområderne kom imidlertid i hænderne på spekulanter, jernbaneselskaber eller blev brugt til minedrift.

Den oprindelige befolkning tvinges væk

Homestead Act var en katastrofe for den oprindelige befolkning, der var bosat i de områder, der blev påvirket af Homestead Act. Ofte blev de tvunget væk af det amerikanske militær og kom i konflikt med nybyggerne. Militæret indførte en målrettet kampagne for at dræbe så mange bisoner så muligt og dermed fjerne befolkningsgruppernes eksistensgrundlag.

Dette pres var med til at udløse indianerkrigene i perioden ca. 1860-1890.

Immigranter og exoduster

Homestead Act forbedrede livsbetingelserne for mange fattige farmere i de østlige og vestlige stater, og loven medførte en ny bølge af europæiske immigration, blandt andet tiltrak den mange skandinaver.

Da loven ikke diskrimerede på baggrund af etnicitet, benyttede tusindvis af frigivne slaver muligheden for at flytte vestpå for at undslippe den fortsatte racisme i sydstaterne. Udtrykket exoduster bruges om den bølge af tidligere slavegjorte, som flygtede fra Syden og bosatte sig i delstaten Kansas i store antal i 1879.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.