Den europæiske vildkat er en vild katteart. Selv om den ligner en stor tamkat, er den ikke stamform til tamkatten.
I mange lande i Europa er den truet, men i Tyskland er den under spredning, og måske er den på vej tilbage til Danmark efter omkring 2.000 års fravær. Således blev den i efteråret 2025 observeret i Slesvig-Holsten under 200 km syd for den dansk-tyske grænse.
Tidligere anså man vildkatten for at være én art, Felis silvestris, men som følge af et studie fra 2017 deles den nu op i to selvstændige arter:
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Engelsk navn | Udbredelse |
|---|---|---|---|
| Europæisk vildkat | Felis silvestris | European wildcat | Europa østpå til Tyrkiet og Kaukasus |
| Afroasiatisk vildkat | Felis lybica | Afro-Asiatic wildcat | Afrika og Asien |
Tamkatten (Felis catus) nedstammer fra den afroasiatiske vildkat, hvorimod den europæiske vildkat aldrig er blevet tæmmet.
Slægten Felis indeholder yderligere fire vilde arter af mindre katte: sortfodet kat (Felis nigripes), sandkat (Felis margarita), sumpkat (Felis chaus) og kinesisk bjergkat (Felis bieti). De tilhører kattefamilien (Felidae) i rovdyrordenen (Carnivora).
Den europæiske vildkat inddeles i to underarter:
Hanner af europæisk vildkat vejer 3,8-8,0 kg, mens de mindre hunner opnår en vægt på 2,4-4,7 kg. Hoved-og-kropslængden er 45-80 cm, og halen måler 26-33 cm. Den beskrives som større og mere langbenet end tamkatten; benlængden er dog vanskelig at vurdere, når den er i sin tykke vinterpels, hvor den ser mere kompakt og kortbenet ud.
Den grundlæggende pelsfarve varierer fra gulbrun til gråbrun og sølvgrå. Dertil kommer et mønster af mere eller mindre tydelige mørke til sorte striber på hoved, krop, ben og hale. Mønsteret består af tre mørke kindstriber, 4-5 sorte længdegående nakkestriber, en vandret skulderstribe, en markant sort stribe, der løber langs rygraden til basis af halen (hos tamkatte fortsætter denne stribe ud på halen), samt en række lodrette flankestriber, der ikke når hele vejen op til rygstriben. Halen er tyk og har på den yderste tredjedel mindst to mørke tværbånd, der når hele vejen rundt om halen, samt en iøjnefaldende sort halespids, der er bred og afrundet (ikke tilspidset som hos tamkatten).
Den nøgne snudespids (rhinarium) er rød hos de voksne, knurhårene er lange og hvide, og ørerne er ensfarvede. Den har tit en hvid snude og en hvid plet på halsen.
Den europæiske vildkat har en stor, men pletvis udbredelse i Europa. Den findes fra Den Iberiske Halvø i vest til Ukraine, Anatolien (Tyrkiet) og Kaukasus i øst samt fra Skotland og Tyskland i nord til Kreta i syd. Mange steder er arten truet, men i Frankrig og Tyskland er den under spredning.
Der er mange fund af europæisk vildkat i Danmark fra perioden 9.500-2.000 år før nu. Formentlig har den været forholdsvis almindelig her i landet, fra den dukkede op i jægerstenalderen, til den forsvandt igen i tidlig romersk jernalder.
I efteråret 2025 blev der observeret og fotograferet en europæisk vildkat i Slesvig-Holsten. At der rent faktisk var tale om den ægte vilde art blev efterfølgende bekræftet med DNA-analyser af hår. Registreringen fandt sted nær byen Lauenburg sydøst for Hamborg; et område der ligger ca. 175 km fra den dansk-tyske grænse. Det er derfor ikke utænkeligt, at vildkatten af sig selv vender tilbage til Danmark inden for de kommende år.
Den europæiske vildkat er hovedsagelig knyttet til skov. Den findes dog også i andre naturtyper som græsland, steppe, maki, vådområder samt skov langs floder. I Pyrenæerne færdes den i op til 2.250 meters højde.
Man mente tidligere, at europæisk vildkat ikke kunne trives i fragmenterede kulturlandskaber, men nyere studier har vist, at den visse steder klarer sig fint i et mosaiklandskab med marker, skove og græsland.
Typisk for katte er den europæiske vildkat en specialiseret kødæder og jæger. Sammensætningen af byttedyr varierer fra region til region alt afhængig af udbuddet. Mange steder domineres føden af gnavere som mus (især studsmus), rotter og egern. I områder med et rigt udbud af kaniner kan de være vildkattenes foretrukne bytte; det kendes bl.a. fra Spanien og Skotland. Af andre byttedyr ses fugle, øgler, padder og insekter, dog typisk i mindre mængder.
Den er en fremragende klatrer, men langt det meste af dens jagt foregår på jorden.
De fleste steder er den europæiske vildkat overvejende nataktiv, men i områder uden menneskelig forstyrrelse kan den også være dag- og skumringsaktiv. Den kan tilbagelægge over 10 km per nat.
Den hviler sig i skjul, fx i tæt buskads som brombærkrat, kvasbunker, dødt ved og jordhuller fra ræve og grævlinger.
Arten lever alene på nær hunner med killinger. Den er territorial over for individer af samme køn. Det betyder, at hunner forsvarer deres territorium over for andre hunner, mens hanner forsvarer det over for andre hanner. Til gengæld overlapper hunnernes og hannernes territorier. Hannerne har typisk større territorier end hunnerne; deres territorier overlapper sædvanligvis med 3-5 hunterritorier. En undersøgelse i et landbrugsområde i Tyskland viste, at den gennemsnitlige territoriestørrelse var 11,9 km2 for hanner og 2,9 km2 for hunner.
Man ved ikke meget om de europæiske vildkattes sociale adfærd. Individer kommunikerer med naboer via duftsignaler (urin og ekskrementer) og vokaliseringer. De er særligt vokaliserende i parringstiden.
Yngleperioden ligger fra januar til marts, og de fleste killinger bliver født i april og maj. Hunnen går drægtig i 64-71 dage, og kuldstørrelsen ligger på 1-8 killinger. Killingerne begynder at tage fast føde til sig efter en måneds tid og holder helt op med at die, når de er 3,5-4,5 måned gamle. På denne tid begynder de at lære at jage. Hunner bliver kønsmodne i en alder af 6,5-11 måneder og hanner i en alder af 9-10 måneder.
Den europæiske vildkat kan leve i op til 10 år i naturen og 16 år i fangenskab.
Europæisk vildkat kategoriseres som livskraftig (LC) på den internationale rødliste (IUCN Red List), dvs. ikke truet. Dette gælder dog arten overordnet. Mange steder er bestandene af europæisk vildkat fragmenterede og i tilbagegang. Arten er opført på bilag IV i EU's habitatdirektiv, hvilket vil sige, at den er fredet og ikke må jages i medlemslandene.
Trusler mod den europæiske vildkat er bl.a. veje, krydsning med tamkatte (i et tysk studie var 3,9 % af de undersøgte vildkatte krydsninger), sygdomme fra tamkatte og muligvis også sprøjtegifte.
Falklandskrigen blev udkæmpet mellem Argentina og Storbritannien i april-juni 1982. Stridspunktet var suveræniteten over Falklandsøerne og naboøgruppen South Georgia, som ligger 13.000 km fra Storbritannien i det sydlige Atlanterhav. Krigen endte med britisk sejr og førte til den argentinske militærjuntas afgang.
Guldsmede er en af de ældste insektordner. Der kendes i dag ca. 60 arter af guldsmede i Danmark. Voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der jager andre insekter, som de griber i flugten.
Danmark vil bidrage med 125 millioner kroner til internationale katastrofefonde for at styrke indsatsen mod de humanitære konsekvenser af vejrfænomenet El Niño. Det meddeler Udenrigsministeriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.