I løpet av 1100-talet utvikla det seg i europeisk diplomatikk ein fastare praksis for påliteleg kopiering av eldre eller samtidige dokument. Dokument som låg føre til kopiering, vart attgjevne med full ordlyd i eit nytt, stadfest dokument – ein vidisse – og på ein slik måte at ordlyden i det eldre dokumentet skilde seg klårt frå ordlyden i det nye dokumentet. Mange viktige eldre dokument er berre kjente i denne forma.
Kommentarar
Kommentarar til artikkelen blir synleg for alle. Ikkje skriv inn sensitive opplysningar, for eksempel helseopplysningar. Fagansvarleg eller redaktør svarar når dei kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må vere logga inn for å kommentere.