1958
Udseende
| 1958 MCMLVIII |
|
◄,
19. århundrede
◄ 20. århundrede ►
21. århundrede,
►
|
| 1958 |
|---|
| Dødsfald - Fødsler |
|
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab |
| Gregoriansk kalender | 1958 MCMLVIII |
| Ab urbe condita | 2711 |
| Armensk kalender | 1407 ԹՎ ՌՆԷ |
| Kinesiske kalender | 4654 – 4655 丁酉 – 戊戌 |
| Etiopisk kalender | 1950 – 1951 |
| Jødisk kalender | 5718 – 5719 |
| Hindukalendere | |
| - Vikram Samvat | 2013 – 2014 |
| - Shaka Samvat | 1880 – 1881 |
| - Kali Yuga | 5059 – 5060 |
| Iransk kalender | 1336 – 1337 |
| Islamisk kalender | 1378 – 1379 |
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972
Se også 1958 (tal)
Begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]Januar
[redigér | rediger kildetekst]- 1. januar – Rom-traktaten træder i kraft, og danner de Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EF).
- 4. januar – Sputnik 1 (opsendt 4. oktober 1957) falder til jorden fra sin bane.
- 8. januar – Bobby Fischer (billedet) vinder som 14-årige for første gang de amerikanske skak-mesterskaber og bliver dermed den yngste nogensinde.
- 18. januar – Bevæbnede Lumbeeindianere konfronterer en håndfuld Klanfolk i Maxton, North Carolina.
- 31. januar – Den første amerikanske satellit, Explorer 1, opsendes ind til sin bane.
Februar
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. februar – Egypten og Syrien forenes for at danne Forenede Arabiske Republik.
- 5. februar – Gamal Abdel Nasser (billedet) opstilles til at blive den første præsident i Forenede Arabiske Republik.
- 5. februar – Tybee bomben, en 3.500 kg tung Mark 15 hydrogen bombe tabes i vandet ved Savannah, Georgia.
- 6. februar – Flyulykken ved München, hvor 23 bliver dræbt, deriblandt 8 spillere fra Manchester United, sker.
- 11. februar – Marskal Chen Yi efterfølger Zhou Enlai som kinesisk minister for udenrigsanliggender.
- 11. februar – Ruth Carol Taylor bliver den første afroamerikanske kvinde ansat som stewardesse. Ansættelsen ved Mohawk Airlines varer dog kun i 6 måneder, da hun bliver ramt af en anden diskriminerende hindring – flyselskabets forbud mod gifte stewards.
- 13. februar – DASK, der er Danmarks første datamat konstrueret af Regnecentralen, ser dagens lys for første gang.
- 14. februar – Kongerigerne Irak og Jordan forenes i den Arabiske føderation med den irakiske konge Faisal II som leder.
- 17. februar – Pave Pius 12. erklærer Sankt Klara som skytshelgen for fjernsyn.
- 20. februar – En testraket eksploderer på Cape Canaveral.
- 21. februar – Et fredssymbol bliver designet og færdiggjort af Gerald Holtom, bestilt af Kampagnen mod Atomvåben, i protest mod Atomic Weapons Research Establishment (Atomvåben forsknings etablissement)
- 22. februar - Syrien og Egypten danner den fælles stat Forenede Arabiske Republik
- 23. februar – Cubanske oprørere kidnapper den 5-dobbelte Formel 1-verdensmester Juan Manuel Fangio. Han bliver frigivet 28 timer senere.
- 23. februar – Arturo Frondizi bliver valgt som præsident af Argentina.
- 24. februar – Fidel Castros Radio Rebelde begynder at sende fra Sierra Maestra, Cuba.
- 25. februar – Bertrand Russell indleder Kampagnen mod Atomvåben
- 26. februar - efter en hed debat beslutter Sveriges statsminister Tage Erlander, at 300-årsdagen for Roskildefreden 1658 i det mindste ikke skal være en festdag som ved Roskildejubilæet i 1908
- 28. februar – en af de værste skolebusulykker i USAs historie finder sted ved Prestonsburg, Kentucky, hvor 27 omkommer.
Marts
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. marts – Det tyrkiske passagerskib Uskudar kæntrer og synker ved Izmit Bay, Kocaeli, Tyrkiet. Mindst 300 personer omkommer.
- 2. marts – Et britisk hold med Sir Vivian Fuchs i spidsen krydser som de første Antarktis i hold af motorslæder med larvefødder og hundeslæder på 99 dage.
- 11. marts – Et amerikansk B-47 (billedet) bombefly taber ulykkeligvis en atombombe på Mars Bluff, South Carolina. Dets almindelige sprængstof ødelægger et hus og skader en del personer, men ingen fission opstår.
- 17. marts – USA opsender satellitten Vanguard 1.
- 26. marts – United States Army opsender Explorer 3.
- 26. marts – Den 30. udgave af Oscaruddelingen afholdes.
- 27. marts – Nikita Khrusjtjov bliver premierminister for Sovjetunionen.
April
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. april – Skjern bliver som den sidste by udnævnt til købstad.
- 3. april – Castro's revolutionerende hær begynder dets angreb på Havana.
- 4. april – I den første demonstration for Kampagnen mod Atomvåben, fra Hyde Park, London til Aldermaston, Berkshire, forlanger demonstranterne forbud mod kernevåben. Demonstrationen varer til 7. april.
- 6. april – Soraya Esfandiary Bakhtiari skilles fra Mohammad Reza Pahlavi, Shah af Iran, efter hun ude af stand til at føde børn.
- 14. april – Satellitten Sputnik 2 faldt planlagt fra hinanden efter en del kredsløb.
- 14. april – Van Cliburn vinder International Tchaikovsky Competition for pianister i Moskva og bryder Den kolde krigs spændinger.
- 17. april – Kong Baudouin 1. af Belgien (billedet) åbner officielt Verdensudstilling i Bruxelles, også kendt som Expo '58.
Maj
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. maj – Arturo Frondizi bliver præsident af Argentina.
- 1. maj – Danmark, Sverige, Norge og Finland opretter Den nordiske pasunion og fjerner paskontrollen mellem de fællesnordiske grænser.
- 9. maj – Skuespilleren og sangeren Paul Robeson, der netop har fået sit pas igen, synger en udsolgt enmandskoncert i Carnegie Hall. Dette er en så stor succes at han giver en til få dage senere samme sted. Efter disse to er han sjældent set i den amerikanske offentlighed igen, mens koncerterne senere bliver udgivet på CD.
- 12. maj – En formel North American Aerospace Defense Command aftale er underskrevet mellem USA og Canada.
- 13. maj – Fransk algeriske demonstranter besætter regeringsbygninger i Algier, hvilket fører til et militært kup.
- 13. maj – Under et besøg til Caracas, Venezuela, bliver USA's vicepræsident Richard M. Nixons bil angrebet af antiamerikanske demonstranter.
- 15. maj – Sovjetunionen opsender Sputnik 3.
- 18. maj – En F-104 Starfighter (billedet) sætter verdensrekord med en hastighed på 2.259,82 km/t.
- 20. maj – Fulgencio Batistas regering etablerer en modoffensiv til Castros oprørere.
- 21. maj – Den britiske postmaster general Ernest Marples bekendtgør at subscriber trunk dialling (telefonopkald uden brug af telefonist) vil bliver introduceret i Bristolområdet til december.[1]
- 23. maj – Den amerikanske satellit Explorer 1 stopper tr ansmission.
- 30. maj – Uidentificerede lig af soldater, som blev dræbt under 2. verdenskrig og Koreakrigen, bliver begravet på "De ukendte soldaters grav" i Arlington National Cemetery.
Juni
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. juni – Charles de Gaulle (billedet) bliver trukket ud af pension, for at blive Frankrigs premierminister. Han beklæder denne post i et halvt år før han bliver præsident.
- 1. juni – Island udvider fiskerigrænsen til 12 sømil (22.2 km) og bryder den ellers gældende regel på 3 sømil.
- 1. juni - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen.
- 2. juni – Hearst Castle, San Simeon, Californien, åbner for offentlige guidede ture.
- 3. juni – Den franske premierminister, Charles de Gaulle (billedet) besøger Algeriet
- 6. juni - Forsøgsanlæg Risø på østsiden af Roskilde Fjord indvies efter flere års anlægsarbejder
- 9. juni - Gatwick Airport åbnes
- 15. juni - Grækenland afbryder sine militære forbindelser med Tyrkiet på grund af Cypern
- 22. juni – Rumæneren Iolanda Balas klarer som den første kvinde højden 1,80 meter i højdespring
- 27. juni – Det peronistiske parti bliver lovliggjort i Argentina.
Juli
[redigér | rediger kildetekst]
- 5. juli – Gasherbrum I (billedet), der er verdens 11. højeste bjerg, bliver besteget for første gang.
- 7. juli – USAs præsident, Dwight D. Eisenhower, godkendte en lovændring, så Alaska kunne blive en stat. Alaska blev amerikansk delstat 3. januar 1959.
- 9. juli – Et jordskælv svarende til 7.5 på richterskalaen ramte Lituya Bay, Alaska, og forsagede et jordskred, der skabte en 502 meter høj bølge
- 10. juli – Det første parkometer bliver installeret i Storbritannien.
- 12. juli – Den første John Lennon/Paul McCartney sang, In Spite of All the Danger, bliver optaget af The Quarry Men.
- 14. juli – Den Irakiske revolution: Det Irakiske monarki bliver væltet af Arabiske nationalister. Kong Faisal 2. af Irak bliver dræbt og Abd al-Karim Qasim overtager magten.
- 15. juli – 5.000 fra United States Marine Corps lander i Libanons hovedstad Beirut for at beskytte den provestlige regering der.
- 17. juli – Britiske faldskærmsjægere ankommer til Jordan, hvor Kong Hussein har ønsket hjælp imod presset fra Irak
- 20. juli - Radio Mercur indleder reklamefinansierede udsendelser fra et skib i Øresund
- 24. juli – Den første life peer bliver udnævnt i Storbritannien
- 26. juli – USA opsender Explorer 4.
- 26. juli – Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien tildeler sin søn Charles titlen Prins af Wales.
- 29. juli – USAs Kongres skaber formelt National Aeronautics and Space Administration, kendt under forkortelsen NASA.
August
[redigér | rediger kildetekst]
- 2. august - Radio Mercur indleder reklamefinansierede udsendelser fra et skib i Øresund
- 3. august – Det første atomdrevne ubåd USS Nautilus (SSN-571) (billedet) bliver det første fartøj til at krydse Nordpolen under vand
- 14. august – Et 4-motors Super Constellation fly tilhørende KLM styrter i havet med 99 personer om bord (det værste styrt med civil flyvning i historien på den tid)
- 17. august – Den første Thor-Able raket, der bærer Pioneer 0, bliver opsendt from Cape Canaveral Air Force Stations Complex 17. Opsendelsen fejler pga. førstetrins funktionsfejl
- 18. august – Vladimir Nabokovs kontroversielle roman Lolita bliver udgivet i USA efter at have været udgivet i Paris siden 1955.
- 23. august – Under den kinesiske borgerkrig starter 2. Taiwanstrædet krise med Folkets befrielseshærs bombardement af Quemoy.
- 27. august – USA begynder tests med kernevåben over Atlanterhavet under navnet Operation Argus
- 27. august - Sovjetunionen gennemfører en vellykket jordomflyvning med en rumkapsel med to hunde om bord
- 30. august – Optøjer mellem sorte og hvide indtræffer i Notting Hill, London. Dette varer til 1. september.
September
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. september – Den første torskekrig begynder mellem Storbritannien og Island.
- 6. september – Paul Robeson (billedet) udfører en koncert i den sovjetiske pionerlejr Artek.
- 12. september – Jack S. Kilby opfinder det første integrerede kredsløb og vinder senere, i 2000, Nobelprisen i fysik herfor.
- 14. september – To Mohr raketter, der er de to første tyske raketter efter krigen og designet af den tyske ingeniør Ernst Mohr når den øvre atmosfære.
- 22. september – Amirkabir Tekniske Universitet bliver grundlagt.[2]
- 27. september – Tyfonen Ida dræber mindst 1.269 på øen Honshū i Japan.
- 28. september – I Frankrig stemmer et flertal på 79 % ja til Den Femte Republik.
- 30. september – Sovjetunionen udfører kernevåben test på Novaja Zemlja.
Oktober
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. oktober – Tunesien og Marokko bliver medlemmer af Den Arabiske Liga.
- 1. oktober – NASA starter i funktion og erstatter NACA (billedet).
- 2. oktober – Guinea erklærer sig uafhængig af Frankrig.
- 4. oktober – Britiske BOAC bruger det nye De Havilland Comet jetfly, og bliver det første flyselskab til at flyve passagerer over Atlanterhavet
- 4. oktober - Frankrigs femte republik indføres
- 9. oktober – Pave Pius 12. dør, i en alder af 82 år, grundet en hjertefejl og efter længere tids sygdom.
- 11. oktober – Pioneer 1, der er den anden og mest succesfulde af de tre projekter i Pioneer-programmet, bliver det første rumfartøj opsendt af det nyligt dannede NASA.
- 21. oktober – Life Peerages Act berettiger for første gang også kvinder til også at måtte sidde i Overhuset. Bl.a. Baronesse Swanborough og Baronesse Wooton er de første til at tage deres pladser
- 26. oktober - Pan America foretager som de første en kommerciel transatlantisk flyvning fra Paris til New York
- 28. oktober – Pave Johannes 23. efterfølger Pave Pius 12. som pave nummer 261.
November
[redigér | rediger kildetekst]
- 3. november – UNESCOs (billedet) nye bygning i Paris bliver indviet.
- 15. november - Aksel Larsen ekskluderes af Danmarks Kommunistiske Parti
- 22. november – Robert Menzies' regering i Australien bliver for 5. gang genvalgt.
- 25. november – Fransk Sudan vinder autonomi som et selvstyrende medlem af det franske fællesskab.
- 28. november – Tchad, Republikken Congo og Gabon bliver selvstyrende republikker indenfor det franske koloniimperium.
- 30. november – Gaullister vinder parlamentsvalget i Frankrig.
December
[redigér | rediger kildetekst]
- 1. december – Adolfo López Mateos bliver præsident af Mexico.
- 1. december – Den Centralafrikanske Republik bliver uafhængigt fra Frankrig.
- 1. december – Mindst 90 studerende og 3 nonner bliver dræbt i en brand på Our Lady of the Angels School i Chicago
- 4. december - Dahomey opnår selvstændighed fra Frankrig
- 5. december – Subscriber trunk dialling (telefonopkald vha. nummerskive og uden brug af telefonistinde), bliver indviet i Storbritannien af Dronning Elizabeth 2. Dronningen ringer fra Bristol til Edinburgh og taler med Lord Provost, som er mere end 480 km væk.[1]
- 5. december – Motorvejen ved Preston åbner for trafik for første gang og bliver dermed Storbritanniens første motorvej. Stykket er nu en del af motorvejene M6 and M55.
- 6. december – den tredje opsendelse af en Thor-Able raket, som bar Pioneer 2, mislykkedes grundet en tredjetrins antændningsfejl
- 9. december – Det højreorienterede John Birch Society bliver grundlagt i USA af Robert Welch, en pensioneret slikproducent
- 11. december - Øvre Volta (det nuværende Burkina Faso) erklærer sig uafhængig af Frankrig
- 14. december – Den 3. Sovjetisk Antarktisekspedition bliver den første nogensinde til at nå den sydlige utilgængelige pol.
- 18. december - Niger bliver uafhængig
- 19. december – USA's præsident Dwight D. Eisenhower (billedet) udsender en besked fra en Projekt SCORE satellit.
- 21. december – General Charles de Gaulle bliver valgt som Frankrigs præsident med 78.5 % af stemmerne.
- 24. december – Et BOAC Bristol Britannia (312 G-AOVD) styrter nær Winkton, England under en testflyvning.
- 25. december – Tchaikovskys ballet Nøddeknækkeren (George Balanchines version) bliver vist i prime time på television i farver for første gang, som en episode af CBS antologiserie Playhouse 90.
- 28. december – The Baltimore Colts slår New York Giants 23-17 i overtid og vinder NFL mesterskabet.
- 29. december – Oprørstropper begynder under Che Guevara at invadere Santa Clara, Cuba. Fulgencio Batista trækker sig tilbage to dage senere, natten mellem d. 31. december og 1. januar.
Udaterede
[redigér | rediger kildetekst]
- Under det internationale geofysiske år bliver Jordens magnetosfære opdaget.
- Den sidste lovlige kvindelige omskæring foretages i USA.
- Denatonium, den mest bitre substans kendt, bliver opdaget. Det bliver brugt i produkter som blegemiddel for at reducere risikoen for at børn drikker det.
- The Jim Henson Company, der bl.a. har lavet Muppets bliver grundlagt.
- De japanske 10 yen mønter (billedet) får bløde kanter efter i 5 år at have savtakkede kanter.
- Det største af solens maxima, som er blevet registreret, indtræffer.
- Færdiglavede nudler, der som oftest kun mangler kogende vand, går i salg for første gang.
- Det første Britisk rally mesterskab afholdes.
- Nikita Khrusjtjov beordrer vestallierede til at evakuere Vestberlin inden for 6 måneder, men trækker det tilbage til trods for de allieredes enighed.
- USA, USSR og Storbritannien bliver enige om at stoppe prøvesprængninger af kernevåben i 3 år.
- Vejle Boldklub vinder både danmarksmesterskabet og DBU's landspokalturnering i fodbold.
- Efter en hed debat beslutter Sveriges statsminister Tage Erlander, at 300-årsdagen for Roskildefreden, 26. februar 1658, i det mindste ikke skal være en festdag, som ved Roskildejubilæet i 1908.
Igangværende
[redigér | rediger kildetekst]- Den Kolde Krig, siden efter 2. verdenskrig
- Den cubanske revolution, officielt siden 26. juli 1953
- Mau Mau oprøret, siden 1952
Fødsler
[redigér | rediger kildetekst]Januar – Februar
[redigér | rediger kildetekst]- 1. januar - Grandmaster Flash, amerikansk hip-hop/rap DJ.
- 2. januar - Vladimir Ovchinnikov, Russisk pianist.
- 4. januar - Matt Frewer, canadisk/amerikansk skuespiller
- 5. januar - Kristian Dahlgård Larsen, dansk maler og billedhugger,
- 9. januar - Mehmet Ali Ağca, tyrkisk militant, mordforsøg på Pave Johannes Paul 2.
- 11. januar - Vicki Peterson, amerikansk guitarist i The Bangles,
- 13. januar - Ricardo Acuña, chilensk tennisspiller.
- 15. januar - Boris Tadić, serbisk præsident,
- 20. januar - Lorenzo Lamas, amerikansk skuespiller,
- 24. januar - Jools Holland, britisk musiker.
- 26. januar - Ellen DeGeneres, amerikansk tv-vært.
- 27. januar - Kadri Mälk, estisk kunstner og smykkedesigner
- 29. januar - Judy Norton Taylor, amerikansk skuespiller
- 4. februar - Tomasz Pacyński, polsk forfatter (død 2005)
- 7. februar - Frans Bak, dansk musiker og komponist
- 8. februar - Sherri Martel, amerikansk professionel wrestler (død 2007)
- 11. februar - Regina Maršíková, tjekkoslovakisk tennisspiller
- 13. februar - Pernilla August, svensk skuespiller
- 13. februar - Tip Tipping, britisk skuespiller og stuntman (død 1993)
- 16. februar - Ice-T, amerikansk rapper, sangskriver og skuespiller
- 21. februar - Jake Burns, irsk punksanger i Stiff Little Fingers
- 21. februar || Mary Chapin Carpenter, amerikansk sanger
- 24. februar - Sammy Kershaw, amerikansk musiker
- 24. februar - Mark Moses, amerikansk skuespiller
- 25. februar - Kurt Rambis, amerikansk basketballspiller
- 26. februar - Susan Helms, amerikansk astronaut
Marts
[redigér | rediger kildetekst]- 1. marts - Nik Kershaw, engelsk sanger.
- 2. marts - Jens Arentzen, dansk skuespiller og instruktør (død 2022)
- 3. marts - Miranda Richardson, engelsk skuespiller
- 4. marts - Patricia Heaton, amerikansk skuespiller
- 4. marts - Lennie Lee, engelsk kunstner
- 5. marts - Andy Gibb, engelsk-født sanger (død 1988)
- 7. marts - Rik Mayall, engelsk komiker (død 2014)
- 8. marts - Gary Numan, britisk sanger
- 10. marts - Steve Howe, amerikansk baseballspiller (død 2006)
- 10. marts - Sharon Stone, amerikansk skuespiller
- 13. marts - Linda Robson, engelsk skuespiller
- 14. marts - Albert 2. af Monaco, fyrste af Monaco
- 18. marts - Kayo Hatta, amerikansk filminstruktør (død 2005)
- 20. marts - Holly Hunter, amerikansk skuespiller.
- 21. marts - Gary Oldman, engelsk skuespiller.
- 21. marts - Raul Khadjimba, abkhasisk politiker.
- 25. marts - James McDaniel, amerikansk skuespiller.
- 28. marts - Edesio Alejandro, cubanskkomponist
April
[redigér | rediger kildetekst]- 1. april - D. Boon, amerikansk sanger(død 1985).
- 3. april - Alec Baldwin, amerikansk skuespiller.
- 4. april - Cazuza, brasiliansk poet, sanger og komponist (død 1990).
- 7. april - Vibeke Hastrup, dansk skuespiller.
- 10. april - Yefim Bronfman, Russisk-født pianist.
- 10. april || Babyface, amerikansk musiker og musikproducer.
- 11. april - Luc Luycx, belgisk designer af euromønternes fællesside.
- 12. april - Will Sergeant, engelsk guitarist i Echo & the Bunnymen.
- 12. april - Ginka Zagorcheva, bulgarsk atlet.
- 13. april - Ulrik Wilbek, dansk håndboldtræner.
- 14. april - Marea Burton, australsk sanger.
- 15. april - Keith Acton, canadisk ishockeyspiller og -træner.
- 15. april - Dolores Gordon-Smith, britisk forfatter.
- 15. april - Benjamin Zephaniah, britisk forfatter og musiker.
- 21. april - Andie MacDowell, amerikansk skuespiller.
- 23. april - Ken Olandt, amerikansk skuespiller.
- 25. april - Fish, skotsk sanger.
- 28. april - Hal Sutton, amerikansk golfspiller
- 29. april - Michelle Pfeiffer, amerikansk skuespiller.
Maj
[redigér | rediger kildetekst]- 3. maj - Kevin Kilner, amerikansk skuespiller.
- 4. maj - Keith Haring, amerikansk kunstner (død 1990)
- 10. maj - Rick Santorum, tidligere amerikansk senator.
- 11. maj - Christian Brando, amerikansk skuespiller(død 2008)
- 12. maj - Dries Van Noten, belgisk designer.
- 12. maj - Eric Singer, amerikansk rocktrommeslager i Kiss.
- 12. maj - Peter Madsen, dansk tegneserietegner.
- 15. maj - Ron Simmons, amerikansk professionel wrestler.
- 18. maj - Toyah Willcox, engelsk skuespiller.
- 23. maj - Mitch Albom, amerikansk forfatter.
- 23. maj - Drew Carey, amerikansk komiker og skuespiller.
- 25. maj - Paul Weller, engelsk singer-songwriter fra The Jam.
- 27. maj - Neil Finn, newzealandsk singer-songwriter fra Split Enz og Crowded House
- 29. maj - Annette Bening, amerikansk skuespiller.
- 30. maj - Marie Fredriksson, svensk singer-songwriter i Roxette (død 2019)
Juni
[redigér | rediger kildetekst]- 2. juni - Lex Luger, amerikansk professionel wrestler.
- 7. juni - Prince, amerikansk musiker (død 2016).
- 8. juni - Keenen Ivory Wayans amerikansk komiker, skuespiller og instruktør.
- 12. juni - Rebecca Holden, amerikansk skuespiller, sanger og entertainer.
- 15. juni - Wade Boggs, amerikansk baseballspiller.
- 17. juni - Jello Biafra, amerikansk aktivist og punkmusiker fra Dead Kennedys
- 19. juni - Michael Strunge, dansk digter (død 1986).
- 19. juni - Siri Bjerke, norsk politiker (død 2012)
- 20. juni - Chuck Wagner, amerikansk skuespiller.
- 20. juni - Kelly Johnston, britisk guitarist i Girlschool
- 22. juni - Bruce Campbell, amerikansk skuespiller, producer, manuskriptforfatter og instruktør.
- 27. juni - Magnus Lindberg, finsk komponist.
- 27. juni - Jim Cartwright, engelsk skuespiller.
- 30. juni - Esa-Pekka Salonen, finsk dirigent og komponist.
Juli
[redigér | rediger kildetekst]- 6. juli - Jennifer Saunders, britisk komiker.
- 7. juli - Michala Petri, dansk blokfløjtespiller.
- 8. juli - Kevin Bacon, amerikansk skuespiller.
- 8. juli - Pauline Quirke, britisk skuespiller.
- 8. juli - Nils Smedegaard Andersen, dansk økonom og direktør for A.P. Møller-Mærsk.
- 11. juni - Hank Shermann, dansk heavymetal guitarist.
- 13. juli - Lene Poulsen, dansk skuespiller.
- 13. juli - Anne-Mette Rasmussen, Danmarks tidligere statsministerfrue.
- 15. juli - Austin Hayes, irsk fodboldspiller (død 1986)
- 25. juli - Thurston Moore, amerikansk musiker i Sonic Youth.
- 27. juli - Søren Hauch-Fausbøll, dansk skuespiller og komiker.
- 28. juli - Terry Fox, canadisk atlet og kræftaktivist (død 1981).
- 30. juli - Kate Bush, britisk singer-songwriter.
- 31. juli - Mark Cuban, amerikansk iværksætter og ejer af basketballholdet Dallas Mavericks.
- 31. juli - Bill Berry, amerikansk rocktrommeslager fra R.E.M.
August
[redigér | rediger kildetekst]- 7. august - Bruce Dickinson, engelsk musiker.
- [9. august]] - Anders Mølgaard Jensen, dansk politiker (død 2001)
- 10. august - Don Swayze, amerikansk skuespiller.
- 16. august - Madonna, amerikansk-født sanger, sangskriver og skuespiller.
- 16. august - Angela Bassett, amerikansk skuespiller.
- 17. august - Belinda Carlisle, amerikansk sanger fra The Go-Go's.
- 19. august - Anthony Muñoz, amerikansk fodboldspiller.
- 22. august - Colm Feore, amerikansk-født skuespiller.
- 24. august - Steve Guttenberg, amerikansk skuespiller.
- 25. august - Tim Burton, amerikansk filminstruktør.
- 29. august - Michael Jackson, amerikansk sanger og danser (død 2009).
September
[redigér | rediger kildetekst]- 6. september - Jeff Foxworthy, amerikansk komiker, skuespiller og forfatter.
- 6. september - Sione Vailahi, tongansk professionel wrestler
- 10. september - Chris Columbus, amerikansk filminstruktør, -forfatter og -producer.
- 11. september - Jan Rørdam, dansk musiker.
- 20. september - Ghassan Massoud, syrisk skuespiller.
- 21. september - Bruno Fitoussi, fransk pokerspiller.
- 22. september - Joan Jett, amerikansk musiker.
- 22. september - Andrea Bocelli, italiensk tenor.
- 23. september - Danielle Dax, britisk musiker.
- 24. september - Kevin Sorbo, amerikansk skuespiller
- 24. september - Benedikte Hansen, dansk skuespiller.
- 28. september - Peter Gantzler, dansk skuespiller.
- 29. september - Karen Young, amerikansk skuespiller.
- 30. september - Marty Stuart, amerikansk sanger.
Oktober
[redigér | rediger kildetekst]- 1. oktober - Tammi Øst, dansk skuespiller.
- 5. oktober - Neil deGrasse Tyson, amerikansk astrofysiker
- 10. oktober - Tanya Tucker, amerikansk countrymusiker.
- 11. oktober - Niels Pagh Andersen, dansk filmklipper.
- 12. oktober - Bryn Merrick britisk punkmusiker fra The Damned.
- 13. oktober - Derri Daugherty, amerikansk musiker fra The Choir og Lost Dogs.
- 14. oktober - Thomas Dolby, engelsk rockmusiker.
- 16. oktober - Tim Robbins, amerikansk skuespiller.
- 20. oktober -Viggo Mortensen,dansk-født amerikansk skuespiller.
- 20. oktober - Mark King, britisk rockmusiker fra Level 42 *20. oktober - Scott Hall, amerikansk professionel wrestler, (død 2022).
- 25. oktober - Phil Daniels, engelsk skuespiller.
- 27. oktober - Simon Le Bon, engelsk rockmusiker fra Duran Duran.
- 29. oktober - Blazej Balaz, slovakisk maler.
November
[redigér | rediger kildetekst]- 13. november - Søs Egelind, dansk skuespiller.
- 16. november - Per Linderoth, dansk skuespiller.
- 22. november - Jamie Lee Curtis, amerikansk skuespiller.
- 29. november - Kim Delaney, amerikansk skuespiller.
- 30. november - Stacey Q, amerikansk sanger og skuespiller.
December
[redigér | rediger kildetekst]- 2. december - George Saunders, amerikansk forfatter.
- 6. december - Nick Park, engelsk filmproducer og animator.
- 11. december - Nikki Sixx, amerikansk rockmusiker fra Mötley Crüe.
- 17. december - Mike Mills, amerikansk rockbassist fra R.E.M..
- 27. december - Morten Stig Christensen, dansk studievært og direktør i DHF (død 2024).
- 30. december - Irene Simonsen, dansk politiker
- 30. december - Tina Kiberg, dansk operasanger
- 31. december - Bebe Neuwirth, amerikansk skuespiller
Dødsfald
[redigér | rediger kildetekst]Januar – Juni
[redigér | rediger kildetekst]Juli – December
[redigér | rediger kildetekst]Priser
[redigér | rediger kildetekst]Nobelprisen
[redigér | rediger kildetekst]- Fysik – Pavel A. Tjerenkov, Ilya Mikhailovich Frank og Igor Yevgenyevich Tamm
- Kemi – Frederick Sanger
- Medicin – George Wells Beadle, Edward Lawrie Tatum og Joshua Lederberg
- Litteratur – Boris Pasternak
- Fred – George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge
Oscaruddelingen
[redigér | rediger kildetekst]- Bedste film: Gigi – produceret af Arthur Freed
- Bedste udenlandske film: Min onkel – produceret af Jacques Tati,
Frankrig - Bedste dokumentar: White Wilderness – produceret af Ben Sharpsteen
- Bedste korte animationsfilm: Knighty Knight Bugs – produceret af Friz Freleng
- Bedste instruktør: Vincente Minnelli i Gigi
- Bedste mandlige hovedrolle: David Niven i Separate Tables
- Bedste kvindelige hovedrolle: Susan Hayward i I Want to Live!
- Bedste mandlige birolle: Burl Ives i Det Store Land
- Bedste kvindelige birolle: Wendy Hiller i Fra Bord til Bord
- Bedste originale manuskript: The Defiant Ones af Nathan E. Douglas og Harold Jacob Smith
- Bedste filmatisering: Gigi af Alan Jay Lerner, baseret på en roman af Colette
Sport
[redigér | rediger kildetekst]- 28. januar – Hall of Fame baseballspiller Roy Campanella er involveret i en bilulykke, som lammer ham og dermed ender hans karrierer
- 29. juni - med en sejr på 5-2 over værtsnationen Sverige bliver Brasilien verdensmestre i fodbold
- 26. oktober - en venskabskamp i fodbold i Stockholm mellem Sverige og Danmark ender med 4-4
Musik
[redigér | rediger kildetekst]- 12. marts – Frankrig vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, der blev afholdt Hilversum, Holland, med sangen "Dors, mon amour" af André Claveau
- 24. marts – United States Army indkalder Elvis Presley og omdanner The King Of Rock & Roll til U.S. private #53310761
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "BBC ON THIS DAY | 21 | 1958: Trunk dialling heralds cheaper calls". Arkiveret fra originalen 7. marts 2008. Hentet 4. juli 2009.
- ↑ Pr. 3. juli 2009 er universitetet ifølges dens hjemmeside Arkiveret 15. september 2008 hos Wayback Machine 18547 dage gammel, hvilket med en dagstæller Arkiveret 18. marts 2009 hos Wayback Machine passer med 22. september 1958.