close
Image
SLS-raketten med den hvide rumkapsel Orion. Bag rumkapslen ses Månen, som missionen Artemis II skal flyve rundt om.

Se NASA's visualisering af banen.

Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet.

Artemis II blev opsendt fra Kennedy Space Center natten til den 2. april 2026, klokken 00.36 dansk tid. En tidligere planlagt opsendelse i begyndelsen af februar blev aflyst, fordi en prøvetankning viste en lækage.

Med missionen Artemis II er det første gang, rumkapslen Orion flyver bemandet. Der er fire astronauter ombord, og undervejs skal de afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen i en free-return-bane.

Det er den første bemandede flyvning uden for lav jordbane, og den vil være den første bemandede mission rundt om Månen siden Apollo 17 i 1972.

Artemis II
Besætning:
  • Reid Wiseman – NASA/USA (f. 1975)
  • Victor Glover – NASA/USA (f. 1976)
  • Christina Koch – NASA/USA (f.1979)
  • Jeremy Hansen – CSA/Canada (f. 1976)
Opsendelse: Den 2. april 2026
Landing: Efter 10 dage
Varighed: Forventet 10 dage
Tilbagelagt afstand: -
Månelandingssted: -
Tid på Månens overflade: -
Antal månevandringer: -
Måneprøve hjembragt: -

Besætningen på Artemis II

Image
De fire astronauter, der skal deltage i missionen Artemis II. Fra venstre Reid Wiseman NASA, Victor Glover, NASA, Christina Koch, NASA, samt Jeremy Hansen fra CSA. Her ses de i renrummet på adgangsarmen til Orion-kapslen på Kennedy-rumcenteret.

Besætningen på den 10 dage lange tur er astronauterne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Kock fra NASA, samt Jeremy Hansen fra CSA i Canada. Victor Glover er den første farvede, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikaner til at forlade Jorden og flyve rundt om Månen.

Jenni Gibbons fra CSA var backup for Jeremy Hansens og Andre Douglas fra NASA var backup for de tre NASA-astronauter.

Turen vil bringe astronauterne længere væk fra Jorden, end mennesket nogensinde har været tidligere. De vil endvidere vende tilbage til Jorden med 40.000 km/t.

Gamle problemer spøger

Image
SLS-raketten med den påmonterede rumkapsel Orion transporteres ud af samlehallen.
Af /UPI/Ritzau Scanpix.

Artemis II blev opsendt med Space Launch System (SLS). Samlingen af raketten blev påbegyndt i december 2024 i VAB-samlehallen på Kennedy Space Center. Fartøjet Orion, døbt Integrity, blev endelig monteret på raketten i november 2025. Det skete efter flere forsinkelser, der opstod som følge af skader, Orion-kapslen fik under missionen Artemis I. Det drejede sig særligt om skader på varmeskjoldet, der opstod under hjemturen gennem Jordens atmosfære.

Den samlede SLS-raket blev kørt ud på rampen på Kennedy Space Center den 18. januar 2026. En prøvepåfyldning af raketten blev gennemført den 2. februar 2026. Den viste lækager ved brændstofpåfyldningen, noget som man troede var løst efter tilsvarende problemer med Artemis I.

Image
Artemis II's SLS-raket på rampen på kennedy-rumcenteret i Florida.

Artemis II – rute og bane

Image
Artemis II. Astronauter i deres sæder i Orion-kapslen under en træning.

Artemis II skal benytte en rute med en profil kaldet Multi-Trans Lunar Injection (MTLI). Ved hjælp af flere raketaffyringer vil rumkapslen Orion med astronauterne følge ruten, der indeholder en gratis returnering fra Månen til Jorden, en såkaldt free-return-bane. ‘Gratis’ betyder i denne sammenhæng, at returneringen sker automatisk, uden at man behøver tænde rumskibets raketmotorer.

Høj jordbane og free-return

Image
SLS-raketten med Artemis II på vej ud til rampen på Kennedy-rumcenteret.
Image
SLS-raketten til Artemis II.

Først sendes Orion ind i en høj jordbane, der har en omløbstid på 24 timer. Her afprøver besætningen rumkapslens forskellige systemer som toilet, vandsystem, iltmasker mv., og de vil afprøve forskellige manøvrer med SLS-rakettens øvre trin.

Anden gang Orion når banens perigæum, bliver dens raketmotor affyret, og kapslen sendes ind i free-return-banen.

Kommunikationssystem

Under turen afprøves et nyt optisk kommunikationssystem med Jorden, hvor data kan sendes ned med 260 megabit i sekundet via jordstationer i New Mexico og Californien.

CubeSats

SLS-raketten medbringer også en række amerikanske og fem internationale CubeSats, som skal fortage forskellige videnskabelige undersøgelser. De vil blive frigivet, efter at Orion-kapslen er sendt i kredsløb.

Turen forbi Månen

Rumkapslen Orion vil flyve forbi Månen i en afstand af 6.513 km fra Månens bagside. Turen ud til Månen forventes at tage cirka tre dage, og efterfølgende vil den via Månens tiltrækning svinge rundt om Månen og tilbage mod Jorden.

Observation af Månens bagside

Under forbiflyvningen af Månen vil besætningen bruge en dag på observationer af Månens bagside. Dele af bagsiden har aldrig været set før, og astronauterne er særligt trænet i disse observationer under forskellige lysforhold.

Med ombord findes også en række forskellige eksperimenter, bl.a. et som skal måle den stråling, astronauternes forskellige organer udsættes for.

Slå smut på Jordens atmosfære

Under hjemturen og landingen vil Orion-kapslen først dykke en anelse ned i Jordens atmosfære for derved at bremse farten og igen blive løftet lidt. Herefter træder kapslen igen ind i Jordens atmosfære; denne manøvre muliggør en mere præcis landing.

Efter at kapslen er landet i Stillehavet, vil besætning og rumkapslen Orion blive samlet op tæt ved San Diego; de bliver opsamlet af et af det amerikanske forsvars amfibieskibe af San Antonio-klassen.

Image
Kaptajn på Artemis II, Reid Wiseman, træner at forlade rumkapslen Orion i NASA's svømmehal.

Tilsvarende missioner

I december 1968 gennemførte Apollo 8 en tur ud til Månen og gennemførte ti omløb af Månen.

Apollo 13, som pga. tekniske problemer aldrig landede på Månens overflade, er den eneste bemandede mission til dato, som har fløjet forbi Månen via en free-return.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig