close

Amitose er er form for celledeling, hvor der er en tilfældig fordeling af kromosomerne. Ved almindelig celledeling, kaldet mitose, er fordelingen af kromosomerne i dattercellerne symmetrisk.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk a- og ‘snor, tråd’
Også kendt som

direkte celledeling, holoschisis

Amitose sker, modsat mitose, ved at cellen deler sig ved, at den splittes i to, uden nogen form for tentrådsapparat eller kondensering af kromatin. Det sker via en simpel snævringsproces, hvor cytoplasmaet og organellerne opdeles, og herefter deles i to.

Betydningen af amitose

Amitose er vigtig hos visse encellede organismer, især ciliater (f.eks. Paramecium og Tetrahymena), som har to typer af cellekerne; en makronucleus (vigtig for stofskifte og vækst) og en mikronucleus (vigtig for formering). Makronucleus deler sig ved amitose, idet præcis genetisk fordeling ikke er vigtigt her, men muliggør hurtig og mindre energikrævende celledeling. Modsat deler mikronucleus sig ved mitose.

Amitose foregår generelt set ikke hos raske mennesker, men er dog beskrevet i sjældne tilfælde til at forekomme hos nogle celler i skjoldbruskkirtlen (specifikt follikelcellerne) og moderkagen (specifikt trofoblastcellerne).

Historie

Amitose blev første gang beskrevet af den tyske biolog Walther Flemming (1843-1905) i 1880.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig